Snylter

Fladlus.
Skovflåt.
Almindelig mistelten vokser ind i værtstræet for at suge vand og næringssalte.
Gærsvampen Candida albicans, som snylter på mennesket.

En snylter eller parasit er en organisme, der lever af og på bekostning af en anden organisme (vært), ved at suge næring fra den. Parasitter er i reglen mindre end deres vært og dræber den sjældent. Det kan dog forekomme, især når parasitten etablerer sig ved spring fra én værtsart til en anden. De spring er sket med mange af vores infektionssygdomme, der oprindeligt har plaget husdyrene. Forkølelse og influenza var oprindeligt svinesygdomme, tuberkulose en kvægsygdom, mens syfilis var en sygdom hos lamaer.

Parasitter kan enten være udvendige snyltere (ektoparasit) som hovedlus, eller indvendige snyltere (endoparasit) som børneorm, sildeorm eller torskeorm.

Megen parasitisme fra dyreriget er skovflåter, der suger blod fra andre dyr, og snyltehvepse, der lægger æg i andre dyr/insekter.

I mutualisme er forholdet til gavn for begge parter. I praksis kan det være vanskeligt at skelne et forhold, hvor parterne snylter på hinanden, fra en mutualisme, hvor begge parter har gavn af hinanden.

Et eksempel er de mikroskopiske orkidefrø, der kræver infektion af en svamp for at kunne spire under naturlige forhold. Svampen leverer sukker, men hvis svampeinfektionen bliver for voldsom, tager den livet af frøet/orkideen.


Developed by StudentB